Medlemmer sejler kapsejlads i egne kølbåde hver tirsdag aften fra maj til og med september. Dertil kommer nogle kapsejladser i udvalgte weekends.
Alle kan være med, og det ville være skønt, om flere medlemmer ville deltage. Man kan prøve at sejle med uden målerbrev, dog højst en sæson. På www.websejler.dk finder vi et omtrentlig mål, der passer til din båd, hvis du ikke har et målerbrev.
Der er gerne 10-20 både til start, men der er plads til mange flere, hvilket ville give større muligheder for at inddele i flere retfærdige løb. Der er lavet forskellige baner på Vigen. Bådene opdeles i flere løb som startes forskudt. I år er der skippermøde om tirsdagen kl. 18.00. (i september kl. 17). Alle er meget velkomne, og vi plejer at råhygge os i klubhuset efter sejladserne med lidt mad og en øl.
Vi holder desuden en række kapsejladser på lørdage. Se programmet i vores kalender.