Bundstokken

Klubhuset hvor fællesskab opstår

Bundstokken - vores klubhus

Klubhuset blev udvidet i 2016-17 med støtte fra Syddjurs Kommune og Lokale- og Anlægsfonden.
TAK til alle, der har hjulpet med byggeriet. 
Se om klubhuset er ledigt i kalenderen

Booking af klubhus

Medlemmer af klubben har mulighed for at leje klubhuset for 1.400 kr./døgn (klokken 9 morgen til 9 morgen). Vi gør opmærksom på, at der er tale om et klublokale, der anvendes af medlemmerne. Vi bestræber os på at lokalet altid er rent og pænt. Lejeren skal rydde op, tørre borde af, feje gulvet og hvis der er pletter på gulvet, skal disse tørres af. Opvaskemaskinen skal startes.

Betaling ved bekræftet booking sker ved bankoverførsel til klubbens konto med ”Klubhus” efterfulgt af navn i feltet ”Tekst til modtager” (ikke meddelelsesfeltet). Kontonummeret står på kontaktsiden.
Booking sker ved henvendelse til Kasseren på mail – se kontaktside.

PS - Bådhallen er ikke med i lejen - men man må selvfølgelig godt benytte toilettet der.

Rengøring

Alle brugere af huset skal rydde op efter sig. Også efter et klubarrangement.

Se afsnit om rengøring nedenfor samt opslag i klubhuset.

REGLER FOR LÅN AF KLUBHUS TIL PRIVAT FORMÅL

Der er Borde + stole + service til maks. 50 personer

FØR OG UNDER FESTEN:
Bundstokken er et levende klubhus. Forvent liv i bådhallen og foran klubhuset. Andre medlemmer må godt – under behørig hensyntagen – gå ind og købe en øl eller hente en nøgle f.eks.

MEDBRING SELV:

  • Viskestykker – karklude – håndklæder
  • Duge – servietter – lys
  • Egne drikkevarer er tilladt ved private arrangementer – hvis I tager af klubbens beholdning afregnes de til klubpris – og aftales med kellermeister!

EFTER FESTEN:
Oprydning inden kl. 9 næste morgen eller efter aftale.

  • Start opvaskemaskinen
  • Gør køleskabe rent – efterlad ingen madrester
  • Gør komfur og ovn ren
  • Tør bordene af
  • Fej/støvsug gulvet
  • Hæng/sæt stolene op på bordene
  • Efterlad ikke en fuld skraldespand – klubben skal også fungere bagefter

Stil varmen på 16 grader.