Tant & Fjas

Mad og hyggeligt samvær

MAD, fællesskab og røverhistorier i klubhusEt

Tant & Fjas er klubbens udvalg for mad, fællesskab og røverhistorier i klubhuset. 

SKAFNING I VINTERHALVÅRET

Den primære aktivitet er skafning. Måltidet, som kitter os sammen som medlemmer og gør os til en klub, hvor den røde tråd er glæden ved et hav af oplevelser omkring sejlads, sømandskab og livet ved og på vandet. 

Vi holder skafning den anden onsdag i september, oktober, januar, februar og marts. Madlavningen går på skift mellem deltagerne. Der er plads til omkring 40. Ambitionerne skal  ligge på et niveau, hvor alle kan være med, både når det gælder madlavningen og prisen for at deltage. Priserne er fastsat, så der kommer lidt penge i klubkassen til at holde hus og udstyr ved lige. 

Hver gang kl. 19 – pris 60 kroner per kuvert, som betales forud på Mobile Pay, 35094

Tilkøb af drikkevarer på dagen

TILMELDING senest søndag klokken 19 før skafning til Tant&Fjas på sms til Elise 2449 3574. Frist for betaling er samme tidspunkt.

Er du ny i klubben, så er det et godt sted at møde dine klubkammerater. Hvis du giver besked om, at det er første gang på forhånd, så vil vi gøre os umage med at tage kærligt imod dig. 

JULEFROKOST, NYTÅRSKUR, STANDERHEJSNING OG ANDRE TRADITIONER

standerhejsning, skafning og nytårskur i sejlklubben

Tant & Fjas sørger desuden for maden ved en række andre traditionsrige klubarrangementer gennem året, som du kan se i ovenstående årshjul. De præcise datoer kan af planlægningsmæssige grunde variere. Find de konkrete datoer i klubbens kalender.

Julefrokosten holdes altid den sidste fredag i november og koster som udgangspunkt 200 kroner plus drikkevarer per person.

Følg også med i sejlklubbens Facebook-gruppe og nyhedsbreve

Forårsrengøring og opfølgning på køkken/køkkendepot

Tant & Fjas udvalget koordinerer opgaver forbundet med forårsrengøring og løbende opfølgning i køkken og køkkendepot i Bundstokken. 

Forårsrengøringen ligger som udgangspunkt den 2. lørdag i marts, hvor vi hjælpes ad. Huset har mange brugere, så forårsrengøringen er den fælles anledning til at rydde op, kassere og gøre rent. Udvalget ønsker ikke mandat til at vurdere andre brugeres behov for forskellige genstande i huset, så hver brugergruppe skal sende en repræsentant til at deltage i forårsrengøringen.

Efter rengøringen spiser vi og hygger os sammen.