Vennesejlads

Kom på tur i en venskabsbåd

Kom ud at sejle med sejlklubbens medlemmer

Drømmer du om at prøve at sejle? Komme ud og se byen fra vandet og mærke den friske luft i håret og duften af rent hav? Få lov at styre og sætte sejl og opleve fornøjelsen af at blive ført frem af vindens kraft.

Nu kan drømmen blive til virkelighed. Flere medlemmer af Sejlklubben Ebeltoft Vig byder nemlig sådan nogle som dig velkomne om bord og inviterer ud at sejle. Alt hvad du skal gøre er at søge om en plads om bord. Så finder vi en båd og en besætning, der lige præcis passer til dig og evt. din familie. Så bliver du kontaktet af skipperen, og I aftaler med hinanden, hvornår det kan passe jer at sejle ud første gang. Målet er, at I aftaler to sejladser i løbet af en sæson. 

Det er helt gratis og uforpligtende. Vi vil bare gerne dele de fantastiske oplevelser på vandet med nogle flere! (Forvent dog ikke, at det bliver i sommerferien, da de fleste af vores venskabsbåde sejler ud på ferie på det tidspunkt, ligesom forespørgsler på konkrete dage og enkelt-uger sjældent kan imødekommes. Det er ikke charter.)

Praktisk: Sejlklubben har lidt sejlertøj og redningsveste til udlån, men ofte kan man klare sig med en vind- og vandtæt jakke. Aftal det nærmere med skipperen. 

Klik og udfyld skemaet: Få en venskabsbåd.

støt vores sponsorer, de støtter os!