Kapsejlads

Savner du spænding, og har du lyst til smukke naturoplevelser på Ebeltoft Vig

Sejl med tirsdag aften, når Sejlklubben har kapsejlads

Medlemmer sejler kapsejlads i egne kølbåde hver tirsdag aften fra maj til og med september. Dertil kommer nogle kapsejladser i udvalgte weekends.

Alle kan være med, og det ville være skønt, om flere medlemmer ville deltage. Man kan prøve at sejle med uden målerbrev, dog højst en sæson, ligesom vi har et tourløb for sejlere, der vil sejle uden spiler. 

På www.websejler.dk finder vi et omtrentlig mål, der passer til din båd, hvis du ikke har et målerbrev.

Husk at gaster også skal være medlem af en sejlklub under Dansk Sejlunion – for eksempel Sejlklubben Ebeltoft Vig. 

Kapsejladskalender 2026

5. maj: Første tirsdagskapsejlads i CUP 1.  Skippermøde kl. 18. Efter sejladsen er der fælles debrief, kåringer og båd-burger kl. 21 i klubhuset. Læs mere længere nede.

9. maj: Hjelm Rundt – Klassikeren i Sejlklubben Ebeltoft Vig. Der sejles efter den gamle vandrepokal og hygges foran havnens fælleshus efter sejladsen. Alle er velkomne.

( Den 29-31 maj er der Fyn Cup )

( Den 13-14 juni er der Århus Two Star )

( Den 19-20 er det 2 øer fra Kaløvig – natsejlads )

4. august: Opstart CUP 2 – Tirsdagssejladserne efter sommerferien. (Hvis man er tilmeldt, men forhindret, kontakt Jakob på 21249966, så vi ved om du er med)
15. august: Tunøræs med fest om aftenen på Tunø 
22. august: EM Klubmesterskab
1. september: Skippermøderne starter nu klokken 1700 pga tidligere solnedgang

( 5-6. September: Tre Broer Kaløvig. Den nok mest klassiske kapsejlads i Århus Bugten )

12. september: Ebeltoft Challenge 2026: Sjov, udfordrende og lidt anderledes
29. september: Sidste tirsdagssejlads
Lørdag 3. oktober: Vigen rundt, sæsonafslutning og fest om aftenen for skippere og gaster i årets sejladser

( Primo Oktober: Kalø-sejladsen fra Egå Sejlklub )

Igen i  2026 bliver der to grupper til kapsejladserne:

A: Kapsejlads med spiler

B: Kapsejlads uden spiler

Den gruppe man tilmeldes 2. marts gælder for alle tirsdagssejladser frem til sommerferien.   I forbindelse med weekendsejladser skal man registrere
eventuelle ændringer i mål senest 8 dage før sejladsen – dette for at begrænse
muligheden for at tilpasse sejlføringen til den aktuelle vejrudsigt.

Efter sommerferien kan man skifte gruppe.

Hver tirsdag efter sejladsen mødes vi i klubhuset senest klokken 21. Vi beregner dagens resultater samt den samlede stilling i CUP 1 / Cup 2. Der kåres dagens bedste opkryds, dagens bedste besætning til at kæmpe sig op i feltet samt dagens sjoveste historie. Og så griller vi en burger og spiser sammen.

Nye gaster: Potentielle nye gaster er altid velkommen til at dukke op til skippermøderne. Der kan man præsentere sig selv og spørge om der er nogen der har lyst og plads til at have en ny med ombord. Det er dog IKKE sikkert at man kommer ud at sejle, og der er ikke nogen både der på nogen måde er forpligtet til at have nye sejlere med.

Vi ønsker alle en god 2026 sæson

Kapsejladsudvalget

Frank – Søren – Jakob

Kapsejladskalender 2026 som PDF

Se hvad klubben ellers har at byde på i vores kalender

Ny GAST?

I Kapsejladssæsonen mødes vi hver tirsdag i klubhuset kl. 18:00 til skippermøde, hvor aftenens kapsejlads aftales.

Mød op, så prøver vi at finde en båd, du kan sejle med. Du behøver ingen forudsætninger, men tag varmt og vandtæt tøj samt skridsikkert fodtøj på. Du kan låne svømmevest og evt. sejlerbukser af sejlklubben. 

Kontakt evt. kapsejladsudvalget først.

Program for kapsejladser

Klik på linket og se kapsejladskalenderen i klubbens kalender

Kort og resultater

Følg linket for at se kort over banerne