Få rabat på klubtøj fra Zhik
Spar penge på tøj fra Zhik og gør samtidig reklame for Sejlklubben. Når vi går i tøj med logo, så bliver det nemmere at spotte en klubkammerat, som man ikke kender i forvejen. En oplagt chance for at få en snak i gang!
Sejlklubben Ebeltoft Vig kan gennem medlemskabet af Dansk Sejlunion tilbyde muligheden for at købe sejlertøj med klublogo af høj kvalitet.
Sejlertøjet kommer fra sejlerlandsholdets tøjpartner, Zhik.
Priserne er særdeles favorable: 30-40 procent lavere end i butikkerne. Derfor er det også udelukkende forbeholdt klubber og klasseorganisationer, der er medlemmer af Dansk Sejlunion. Af samme grund er der også tilknyttet et kodeord, der giver jer adgang til Zhik-kollektionen, som sælges via sejlershoppen.dk.
Kodeord: tøjfrazhik2021
Salgsbetingelser:
Det er alene klubber og klasseorganisationer, som er medlemmer af Dansk Sejlunion, der har mulighed for at bestille tøj fra Zhik-kollektionen i sejlershoppen.dk. Privatpersoner kan ikke foretage køb. Bindende bestilling sendes til formanden, som foretager den endelige bestilling.
Desuden gælder en række særlige betingelser:
- Tøjet skal leveres med klublogo.
- Hver bestilling skal være på minimum 5000 kr (klubbens samlede bestilling).
- Intakte varer med logo kan ikke returneres eller byttes – der er grundet logo ikke fortrydelsesret. Har man fået bestilt en forkert størrelse, er det eget ansvar, men vi vil i så fald i klubregi tilbyde muligheden for at sælge/bytte.
- Tilbuddet gælder hele året, men når vi runder de 5000 kr, sender vi lige en reminder med sidste chance pr. bestilling.


